Sikkerhed og drift
Sidst opdateret 11. juni 2026.
Hos Birdly tager vi sikkerheden af dine data alvorligt. Her kan du læse, hvordan vi beskytter og sikrer tilgængeligheden af dine oplysninger.
Sikring og placering af dine data
Birdly hostes hos Supabase (database) og Vercel (hjemmeside og applikation), der er blandt de anerkendte udbydere af hostede løsninger. Vores database er placeret i Paris, Frankrig, og dine oplysninger opbevares dermed inden for EU og behandles under europæiske databeskyttelsesregler.
Krypteret forbindelse
Al kommunikation mellem dig og Birdly sker over en krypteret SSL/TLS-forbindelse, så dine data ikke kan opsnappes undervejs. Det er samme teknologi, som blandt andet anvendes til netbank og MitID.
Adgangsstyring
Adgang til systemer og data er begrænset til de personer, der har brug for det, og beskyttet med adgangsstyring. Følsomme nøgler og adgange opbevares isoleret og er ikke tilgængelige i offentlige dele af systemet.
Tilgængelighed og drift
Vi tilstræber høj oppetid, men der kan forekomme driftsuregelmæssigheder i forbindelse med opdateringer og forbedringer. Planlagt vedligehold placeres så vidt muligt uden for normal arbejdstid. Skulle der opstå nedbrud, arbejder vi på at genskabe normal drift hurtigst muligt.
Backup
Data sikkerhedskopieres løbende, så oplysninger kan genskabes, hvis uheldet er ude.
Underleverandører
Vi anvender betroede databehandlere til hosting (Supabase, Vercel), udsendelse af SMS (SureSMS) og e-mail (Resend) samt betaling (Frisbii, MobilePay og Clearhaus). Du kan se den aktuelle liste i dokumentet "Underdatabehandlere", og du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger i privatlivspolitikken.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til sikkerhed og drift, er du velkommen til at kontakte os på support@birdly.dk.